I forrige uge gennemgik vi de mest almindelige lukninger af vinflasker. Selvom der er mange gode og moderne alternativer, kan vi glæde os over, at den traditionelle korkprop giver langt færre problemer i dag end for få år siden
Jeg skal ikke trætte dig med, hvor hårdt det er at leve af at smage på vin (kan du høre strygerne i baggrunden?). Herligheder som en skyhøj blodprocent, det blå smil, frynsegode-gløgg og en altid veltrænet proptrækkermuskel opvejer anstrengelserne til fulde. Blandt mange fordele findes muligheden for at tilegne sig en fortrinlig empiri, baseret på et statistisk materiale af sundhedstruende proportioner. Det gælder ikke mindst i forhold til de egenskaber, som man er nødt til at åbne flasken for at opdage, fx effekten af de forskellige lukninger til vinflasker. En af de vigtigste ændringer i de senere år er en tilsyneladende markant nedgang i antallet af flasker, som er ødelagt af det kedelige fænomen ”prop”.
Med årgangene 2005, -6, -7 og senest -8 er antallet af prop-vine faldet betragteligt, efter alt at dømme i kraft af bedre test-metoder i Portugal og andre korkproducerende lande, og selvsagt større kritisk sans hos alverdens vinproducenter.
Bønnerne er blevet hørt
Jeg har skrevet det før, men her kommer den igen: Kort sagt er prop lig med forekomsten af stoffet trikloranisol (TCA), som vinen kan være uheldig at få fra korkproppen. Det giver en jordslået og muggen lugt, eller fjerner som minimum en vins delikate frugtighed i næsen. Du er garanteret stødt på problemet før eller siden, men om du har opdaget det, kommer helt an på vinens beskaffenhed generelt, og om du kendte vinen godt nok til at kunne opdage, at den var anderledes end normalt. Efter igennem årene at have okkuperet en mindre maraton af spaltekilometer med tordenen imod korkpropper og vinbranchens tilsyneladende accept af en industrigennemsnitlig fejlmargin på 5-8 % (tænk, hvis det var faldskærme!), har jeg på det seneste måttet sande, at nogen under sydligere himmelstrøg har hørt mine (og resten af den kvalitetsbevidste presses) bønner.
Bedre test og større kritisk sans
Med årgangene 2005, -6, -7 og senest -8 er antallet af prop-vine faldet betragteligt, efter alt at dømme i kraft af bedre test-metoder i Portugal og andre korkproducerende lande, og selvsagt større kritisk sans hos alverdens vinproducenter. På mine rejser til store smagninger rundt om i verden oplevede jeg tidligere mangt en TCA-inficeret flaske, men i dag er forekomsten så lav, at det ikke er noget, vi gider bruge tid på at diskutere blandt kollegerne, når der ind imellem alligevel er en sjælden smutter. For et par måneder siden afsluttede jeg en stor kommenteringsopgave for en dansk vinvirksomhed, og ud af omtrent 200 vine, var kun en enkelt inficeret med TCA! En del af flaskerne var lukket med skruelåg og plastikpropper og var som sådan uden for farezonen, men resultatet er alligevel overraskende positivt. Som vi skrev i forrige uge, handler det i dag om at finde den rigtige lukning til den specifikke vins udtryk. Alligevel benytter mange producenter korkpropper af frygt for forbrugernes reaktion på skruelåg, plastik og glas med mere. Indtil producenterne får større tillid til os som forbrugere, eller vi som forbrugere bliver mindre fordomsfulde overfor de alternative lukninger, kan vi glæde os over, at korkproppen ikke er så slem, som den var for få år siden. Svup!
Skriv en kommentar