Rabarberlimonade & rabarbermuffins

Skriv en kommentar

17. august 2017 af mfaerch

Når man er ramt af halsbetændelse kan man vel ligeså godt udnytte, at der er tid til alt det, som man ikke når i hverdagen. Sagt med andre ord, så bliver dette mit 3. indlæg herinde i dag efter en længere pause (igen igen). Det dér med at jonglere med 3 jobs, mand og barn -og fritidsinteresser gør ofte, at der er for få timer i døgnet, men pyt. Når jeg endelig får sat mig ved computeren, hygger jeg mig til gengæld rigtigt meget med at opdatere siden.

Opskriften nedenfor kommer sig af, at jeg er helt pjattet med limonade i alle afskygninger. Dog synes jeg at der er et kæmpe spild forbundet med at fremstille det. Så jeg ville prøve at udnytte den pulp, der er tilbage når man laver saft. Derfra kom de lækreste små rabarbermuffins 😀

Det skal du bruge: (rabarbersaft)

  • 800 g rabarber, skåret i mindre stykker
  • 2 dl citronsaft (evt pulpen med)
  • 5 dl vand
  • 300 g rørsukker
  • 10 mynteblade
  • 1 vanillestang

Sådan gør du:

Opløs sukker i citron og vand ved at give det et hurtigt opkog. Tilsæt rabarber og mynteblade og kog rabarberne møre. Si saften fra de kogte rabarber og hæld på atamonskyllede flasker. Tag mynten og vanillestangen fra rabarbermosen. Mosen kan du tilsætte til en simpel muffin og lave de lækreste rabarbermuffins med opskriften nedenfor.

Bland limonaden med vand eller danskvand i forholdet 1:8 (eller efter smag) og server i et lækkert glas.

Det skal du bruge: (rabarbermuffins)

  • 225 g hvedemel
  • 225 sukker
  • 150 smør
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 1 tsk vanilesukker
  • rabarbermos fra limonaden
  • en håndfuld hakket hvid chokolade

 

Sådan gør du:

Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt æg, tempereret smør og rabarber. Tilsæt derefter den hakkede hvide chokolade. Pisk massen godt sammen og hæld over i muffinforme. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader i godt 30 minutter.

Skriv en kommentar

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

BODY & BALANCE

PERSONLIG TRÆNING OG UNDERVISNING VED METTE FÆRCH LUNDE

Yoga i det fri, non-profit

Yoga i det fri i Aarhus - yoga for alle

yogadaysaarhus.wordpress.com/

Yoga Festival i smilets by

Isabella Thordsen

Opskrifter til enhver lejlighed

Brokblog.dk

Opskrifter til enhver lejlighed

CECILIE LIND

Opskrifter til enhver lejlighed

Opskrifter til enhver lejlighed

CookieCrumble

Opskrifter til enhver lejlighed

Den kreative side

Kreativ blog og galleri

køkkenfryd

AnnePandes kokkerier