Martin Godske: Habitus’ administrerende direktør

Martin Godske har en kandidat i filosofi fra Københavns Universitet og er administrerende direktør i Habitus. 

”Jeg har arbejdet i den her branche siden jeg, lidt ved en tilfældighed, blev ansat på et botilbud da jeg var 20 år. En af grundende til at jeg kan finde ud af det jeg gør, er fordi jeg forstår produktet så godt” Fortæller Martin Godske. 

Martin begyndte selv som pædagog for 25 år siden, har været teamleder, daglig leder, botilbudsleder og er nu administrerende direktør i den sociale virksomhed Habitus. Det betyder at han er økonomisk og juridisk ansvarlig for driften af virksomheden. Det er ham, der refererer til bestyrelsen, og det er ham, der er ansvarlig for, at Habitus bliver drevet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er blevet lagt. 

Find Martin Godske på Habitus.dk.

HabitusHusene består af over 20 bosteder for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Bostederne er fordelt over hele Danmark og har §66, §107 og §108 bevilling. Bostedernes primære målgruppe er personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme spektrum forstyrrelse, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd og tilgrænsende tilstande. 

Ifølge Martin Godske kan man ikke bare læne sig op ad af tallene, man skal vurdere, om alting er, som det skal være i en organisation som Habitus. Man bliver nødt til at forstå de indikationer der er på, om værdierne i organisationen er rigtige.

Har den måde, vi taler om borgene på, den rette ladning af respekt? Har vi de rette metodiske beredskaber til at lave de korrekte fortolkninger af borgenes adfærd? Det er væsentlige indikationer for, om en social virksomhed som Habitus og dets værdier er i vater” fortæller Martin Godske. 

Han fortæller videre: ”Det er svært at måle og veje, hvad god pædagogik er, fordi vi ikke har de helt rigtigt kalibrerede vægte endnu. Det gør det svært at opstille KPI’er, og meget af ledelsesopgaven bliver derfor til værdiledelse. Derfor er det også en særlig fordel at kende grundproduktet. Man skal kende signalerne for at vide, hvornår værdierne er på vej i den forkerte retning.” 

Igangsættelse af forråelsesprojekt

Martin Godske igangsatte i 2020 et forråelsesprojekt i Habitus. Formålet med projektet er at hjælpe alle i HabitusHusene til at opdage optaktssignaler til forråelse. I praksis bliver der nu fire gange om året samlet op på alle medarbejdere i Habitus oplevelse af forråelse. ”Forråelsesmålingerne er vigtige fordi arbejdet med forråelse bliver nødt til at være et systematisk fokus i en organisation som Habitus.”. Begrebet forråelse dækker over en proces hvor man gradvist bliver mere og mere brutal og mindre empatisk i sine handlinger, samtidig med at man bliver blind for den negative udvikling man er i gang med. ”Arbejdet mod forråelse er ligesom fysisk træning, det skal vedligeholdes, ellers kommer det snigende” fortæller Martin Godske. 

Hør Martin Godske forklare om forråelse

Se mere om forråelsesprojektet i Habitus her 

Martins vision i Habitus er at skabe pædagogiske rammer, hvor flest muligt kan trives mest muligt.

Pædagogik skal tages seriøst som fag. Der har været alt for mange år hvor vi ikke har været gode nok til at anerkende de pædagogiske fag som videnskaber. Det mener jeg hele branchen skal blive bedre til” fortæller Martin Godske. 

Find Martin Godske på Linkedin her.