squash med “falafel”fyld

squash med “falafel”fyld

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g kikærter

2 store squash eller 4 små (ca. 800 g)

150 g løg

2 fed hvidløg

200 g svampe: champignon, rørhatte eller friske shiitakesvampe

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

½ spsk tørret oregano

tørrede chiliflager

25 g mandler

frisk oregano

 

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over.

Afdryp kikærterne og findel dem i køkkenmaskinen (de skal IKKE koges).

Skær squashene igennem på langs og skær det meste af indmaden ud (gem det og brug det i en suppe).

 

 

Hak løg og svampe fint og svits dem i olien ved rask varme, til svampene er let gyldne.

Tilsæt citronsaft, tørret oregano og et lille drys tørret chili.

Rør løg og svampe i de purerede kikærter og smag godt til med salt, peber, citronsaft og evt. også chili.

Drys med lidt salt og peber i de udhulede spuash og top fyldet op i frugterne. Pres det godt sammen.

Skær mandlerne i flager og læg dem ned i farsen.

 

 

Hæld ca. 1 dl vand blandet med lidt olie i et lavt ovnfast fad og sæt squashene i fadet.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Fjern folien og bag squashene endnu ca. 15 minutter eller til overfladen er gylden.

Drys med frisk oregano ved serveringen.

Servér evt. de sprøde lavashbrød til de fyldte squash og/eller en kartoffelsalat med mormordressing.

 

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri opskrift

~ by kodfrifredag on 20. September 2012.

7 Responses to “squash med “falafel”fyld”

  1. Utroligt lækker ret! Det er helt sikkert ikke sidste gang dén står på menuen. Men er det ikke noget med at man skal undgå at smage på ukogte kikærter?

    • Kære Kristina,
      Jeg er helt enig. Jeg synes også det er en dejlig ret, og jeg er glad for at høre, at den også faldt i smag hos dig.
      Du har ret: bønner indeholder giftstoffet lektin, så hvide og brune bønner, kidneybønner etc. skal koges, før de spises. Eneste undtagelser er hestebønner og sojabønner.
      Kikærter derimod er en ært. Jeg vil anbefale at de alligevel koges af fordøjelsesmæssige årsager, men der sker intet ved at smage på den rå ærtefars.
      Kh
      Kirsten

  2. Skønt – så lærte jeg også noget nyt i dag :) tak Kirsten.

  3. Hej,er det ikke okay at spise af de rå kikärter der har lagt i blöd,de gör vi altid,de smager jo godt!
    Er det anderledes end ikke öko.produkter der også er spröjtet.

    • Hi Tulle,
      Jo, i modsætning til bønner kan man godt spise rå, udblødte kikærter. Jeg synes dog, at de smager bedst, når de er kogt. Og i fyldet i denne opskrift er de jo også “bagt” om jeg så må sige.
      Jeg anbefaler altid økologiske produkter, også når det gælder kikærter.
      Kh
      Kirsten

  4. […] sin Carne, som millionbøf (lav den næsten uden væske), Shepherd’s pie, moussaka, i fyldt ovnbagt squash, eller peberfrugter, på en god 80’er pizza (hvem sagde dåsemajs og grøn peber?), fyld i […]

Leave a comment