linsefrikadeller fra Libanon

 linsefrikadeller fra Libanon

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g røde linser

3 ½ dl vand

100 g bulgur

3 spsk snittet top af forårsløg eller purløg

2 fed finthakkede hvidløg

½ spsk spidskommen

½ spsk korianderfrø

1 tsk stødt kanel

chili efter smag

1 bdt koriander

3 spsk koncentreret tomatpasta

3 spsk olivenolie

citronsaft

frisk mynte

 

Kog linserne i vandet 20 minutter.

Kom bulguren i en sigte og hæld kogende vand over.

Tilsæt bulguren og de to slags løg til linserne, når de har kogt 15 minutter.

Fjern gryden fra varmen efter yderligere 3-5 minutter og lad blandingen stå under låg, til den er lunken.

Rist spidskommen og korianderfrø på en tør pande og stød dem i morteren.

Rør de to slags krydderier, kanel, chili og hakket koriander i farsen. Tilsæt også tomatpasta og olie og rør det hele godt sammen. Smag til med salt og citronsaft.

Hvis farsen er for tør, tilsættes et par spsk vand ad gangen, indtil farsen er tilpas blød og sammenhængende. Farsen skal være så tilpas fast, at man kan forme frikadeller af den med hænderne. Frikadellerne skal ikke steges.

Form ca. 10 frikadeller af farsen. Klem dem godt sammen og rul dem evt. i finthakket mynte.

Servér yoghurt (evt. tzatziki med et twist) til samt oliven og citronbåde – og et stykke godt brød naturligvis – eller kogte kartofler.

Frikadellerne kan også spises med tilbehør af bagte grøntsager.

 

tip

Hvis du vil have frikadellerne med i madpakken, så læg dem i en lille halv peberfrugt eller snackpeber.

”Omslaget” sørger for, at frikadellerne klarer transporten, så de også er lækre, når du pakker madpakken op – og så får du samtidig et godt skud A- og C-vitamin.



~ by kodfrifredag on 15. September 2011.

9 Responses to “linsefrikadeller fra Libanon”

  1. Nammenam, det ser lækkert ud! Jeg bliver nok nødt til at udskifte bulguren med kogt quinoa og yoghurten med soja-yoghurt, men så er det da vist også bare om at komme igang. Jeg er vild med dit forslag om at komme dem i halve peberfrugter til madpakken!

    • Hi Karen,
      Det vil være helt fint med sojayoghurt. Når jeg skriver yoghurt, tænker jeg, at man selv kan vælge hvilken slags, man vil bruge.
      Hvis quinoa ikke binder nok, skal du måske tilsætte lidt majs- eller kikærtemel. God fornøjelse!
      Kh
      Kirsten

  2. De ser meget lækre ud! Er det rigtigt forstået, at de hverken skal steges eller i ovnen?

  3. kan de steges som falafel?

    • Hi Tulle,
      Opskriften på frikadellerne her er på u-stegte frikadeller.
      Jeg har ikke prøvet at stege dem, men HVIS du forsøger, foreslår jeg, at du tilsætter et æg og lidt soja- eller majsmel. Ellers tror jeg ingredienserne “smuldrer”.
      God fornøjelse!
      Kh
      Kirsten

  4. […] med lidt ekstra spice, kan du prøve den her libanesiske opskrift, som jeg fandt på bloggen kødfrifredag. De ser rigtig fine ud og der er bare tilsat lidt hvidløg, ristede korianderfrø, kanel samt frisk […]

  5. […] det. Hvis du er interesseret i en mere mellemøstlig, krydret version, kan du prøve at kigge med her for en libanesisk opskrift, der ser rigtig lækker ud. Her er der hvidløg, ristede korianderfrø, […]

  6. […] but I haven’t tried it. If you are interested in a more middle eastern, spicy version, try this page for a Lebanese recipe that looks really nice. Here are added garlic, toasted coriander seeds, […]

Leave a comment