krydret tomatsuppe med kokos og koriander
krydret tomatsuppe med kokos og ramsløg
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
godt 1 spsk korianderfrø
godt 1 spsk spidskommenfrø
godt 1 spsk nigellafrø
ca. 1 tsk chiliflager (eller 1 frisk, hakket chili)
100 g løg
2 spsk rapsolie
½ kg tomater (evt. fra dåse)
80 g frisk kokos
ca. 1 l grøntsagsbouillon
frisk koriander eller (i sæsonen) ramsløg
Rist de tre slags frø på en tør pande, til de begynder at dufte. Hæld dem i en morter og knus dem sammen med chiliflagerne.
Hak løgene og svits dem i olien, til de er klare.
Hak tomaterne og tilsæt dem sammen med krydderierne. Gem ca. 1 spsk af de stødte krydderier til at drysse på suppen.
Riv det meste af kokosen groft og kom den i gryden sammen med 8 dl bouillon.
Kog suppen under låg ca. 10 minutter.
Du kan servere suppen som den er – eller du kan purere den.
Smag suppen til med salt og sukker.
Servér suppen drysset med resten af krydderierne og snittede ramsløg og/eller koriander.
I Indien, hvor suppen stammer fra, serverer man også hakket æg på toppen af suppen.
Hej Kirsten. Jeg elsker dine opskrifter og glæder mig hver uge til de nye, så nu skal du lige have en masse ros fra en stor fan! Min store søn er veganer, og dine opskrifter giver masser af nye retter til ham. Jeg er selv kødspiser, men spiser lige så gerne grønt, så vi elsker begge din mad. Kokos er ikke noget, jeg selv ville have prøvet, så nu er jeg blevet inspireret til noget nyt. Min yndlingsopksrift er Masala dosa!
karin said this on 28. April 2011 at 21:06 |
Kære Karin,
Tusind tak for din dejlige ros. Det glæder mig rigtig, rigtig meget. Især er jeg glad for, at både en kødspiser og en veganer kan lide mine opskrifter.
Jeg er også vild med masala dosa. Det er superenkel mad, som man bare bliver glad af!
Kærlig hilsen
Kirsten
kodfrifredag said this on 29. April 2011 at 19:57 |
[…] var en indisk, spicy tomatsuppe med friskrevet kokos og topping af æg og koriander. Opskriften er her. Og mini Sarah Bernhardt’erne gjorde stor lykke til kaffen og teen Den ene Line lavede seje […]
Krea Onsdag #59 | en ØBY ting said this on 8. February 2012 at 23:04 |