Her er Triumph’s nye 250’er-crosser

Triumph’s nye 250-kubik motocrosscykel kunne i weekenden ses for første gang ved SuperMotocross World Championship Final i Los Angeles Memorial Coliseum i Californien.

Publikum så to nye Triumph motocross-cykler komme ind i arenaen i et show med flammer fyrværkeri og fanfarer. Den længe ventede nyhed fra briterne blev kørt af Jeff ‘Six Time’ Stanton, som vandt sit sidste mesterskab i Coliseum og i dag er manager for Triumph’s Adventure Experience i USA. Han fik selskab af AMA Motocross-legenden Ricky Carmichael, som havde personlig grafik på sin Triumph-crosser.

På storskærme blev det annonceret, at den officielle præsentation af Triumph’s nye 250 kubik-motocrosser løbet af stablen den 28. november.

Ricky Carmichael har hjulpet med udviklingen af den nye model, som han begejstret fortalte publikum om.

– Jeg er så glad for endelig at kunne vise fansene, hvad vi har arbejdet på i de sidste fire år. Cyklen føles fantastisk, den ser godt ud, og den er hurtig. Jeg er virkelig tilfreds med det, vi har leveret, og jeg kan næsten ikke ikke vente, til vi kan fortælle om de mange detaljer den 28. november, lød det fra den mangedobbelte AMA-vinder.

Nyd de detaljer, som trods alt kan ses, i galleriet herunder.

Annonce

Annonce

Screenshot