Tusinder af motorcyklister lukkede Bakken

Vi har ikke hørt noget officielt tal, men formentlig mere end 5000 motorcyklister stillede søndag aften op i Nørrebrogade for at køre den traditionelle tur mod Dyrehaven i Klampenborg, som markerer Bakkens lukning for sæsonen.

Fra Nørrebro station, hvor kortegen startede, og ned til krydset ved Jagtvej og i flere sidegader stod motorcyklerne tæt pakket. Og som altid var der spændende cykler i den store flok.

Den lune septemberaften havde lokket masser af tilskuere ud på fortovene på både Nørrebrogade og langs det meste af ruten mod Klampenborg, hvor politiet diskret fulgte med uden voldsom indblanding i hverken overhalinger eller støj fra motorer, der spontant fik bundgas. En herre, der filmede sig selv undervejs med mobilen i venstre hånd, blev dog bedt om at pakke telefonen væk, men slap tilsyneladende for yderligere repressalier.

Annonce

Annonce

Screenshot