Anmeldelse: Finnair Business Class A330 mellem Helsinki – Bangkok

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Steffen fra vores søsterside Insideflyer.de, havde for nyligt muligheden for at prøve Finnair Business Class mellem Helsinki og Bangkok.

Ved min seneste rejse til Thailand og Malaysia fandt jeg en rigtig god pris på Finnair Business Class. Jeg har aldrig fløjet Finnair før, så denne afgang var ny for mig. Ruten var fra Paris via. Helsinki til Bangkok og så tilbage igen.

Boarding i Helsinki

Finnair flyver fra Helsinki til Bangkok op til to gange om dagen afhængigt af ugedagen. Jeg besluttede mig for at vælge den sene afgang med afrejse kl. 23:55, hvilket passede mig bedre.

Kabine og sæde

Finnairs Airbus A330’ere har to forskellige opbygninger af kabinen. Den ene har en større Business Class kabine med i alt 45 pladser, hvorimod den anden kabine “kun” har 32 Business Class sæder. På mit fly til Bangkok benyttede Finnair deres Airbus A330 med 45 Business Class sæder. Business Class om bord er opdelt i to kabiner i forskellig størrelse. Den store er den forreste kabine og består af 7 rækker, den anden kabine er mindre og består af 3 rækker. Dog virker den mindre Business Class kabine til at være mere stille, dette også selvom at alle passagerer i Economy Class skal igennem den ved boarding.

Da jeg rejste med min kæreste, besluttede vi os for at benytte os af sæderne i midten af flyet. Vi havde valgt sæde 2D og 2H, så vi havde begge direkte adgang til gangen. Sæderne om bord på Finnairs A330 er de samme sæder, som SWISS også har installeret på deres Airbus A330 og Airbus A340.

Hvad jeg virkelig godt kunne lide ved sædet var, at der var et ret stort opbevaringsområde til opbevaring af drikkevarer samt en iPad/bog. Sædet var meget behageligt, både i en “lounge position” og som flat-seat. Jeg kan dog forestille mig, at højere mennesker ikke er bedste venner med sædet på grund af det smalle område til fødderne.

Service om bord

Efter et par minutter, tilbød en meget venlige stewardesse mig en velkomstdrink. På sin bakke havde hun vand, appelsinjuice eller champagne – jeg valgte sidstnævnte. Champagneglassene har et meget smukt Finnair design i Business Class – meget flot og regionalt præg.

Mens jeg sad og nippede til min Joseph Perrier champagne, tjekkede jeg på menuen og drinkskortet ud. Ud over sodavand, spiritus og cappuccino, inkluderede drinksmenuen også et stort udvalg af vine samt nogle signaturcocktails.

Efter de sidste passagerer var kommet ombord, blev dørene lukket og rejsen til Bangkok kunne nu begynde i den fuldt bookede Airbus A330.

Efter afgang startede serveringen meget hurtigt. Vi startede med en lille aperitif. Fordi afgangen var en af de sene, blev forretten – laks – og hovedretten serveret på en bakke sammen. Jeg fik derudover serveret et glas rosévin fra Provence, som var meget velsmagende (for alle vinelskere: Mirabeau Pure Rosé 2017). Jeg valgte også en lille ost og jeg sagde bestemt ikke nej til et glas mere af rosévinen, alt imens jeg så en gammel James Bond-film. Da filmen var færdig, formåede jeg at få sovet i ca. 5 timer.

Ca. 70 minutter før landing i Bangkok blev morgenmad serveret. Da jeg ikke er stor fan af den typiske flyver-omelet og jeg derudover ikke var særlig sulten, valgte jeg kun en omgang frisk frugt, en croissant og en bagel. Desuden var der ingen Nespresso-maskine ombord, så der var kun den almindelige filterkaffe til morgenmaden.

Underholdning ombord

Her er min eneste kritik af Finnair Business Class. Den indbyggede skærm er desværre ikke længere opdateret. Hverken størrelsen er tilfredsstillende eller opløsningen af filmene. Derfor taler det altså for at vælge Finnair A350, når du booker en tur med Finnair (hvis du har muligheden for at vælge). Udvalget af film og underholdning er også lidt begrænset.

Finnair tilbyder WiFi ombord på deres A330, men det er kun Finnair’s guld/platin medlemmer der kan benytte sig af gratis WiFi ombord på hele afgangen, mens Business Class-passagerer har en times gratis WiFi. Ellers koster WiFi-adgang for hele turen 19,90 euro, som dog efter min mening en ok pris.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Steffen fra vores søsterside Insideflyer.de



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Sæde

Service

Mad

Drikkevarer

Underholdning

Generel Vurdering

Konklusion

Alt i alt var jeg godt tilfreds med min første langdistanceflyvning ombord på Finnair Business Class.
Oplevelsen var absolut god, både med hensyn til sædets komfort samt service og besætningen. Den eneste kritik jeg har er underholdningssystemet. Derudover vil jeg anbefale Finnair, også selvom det anvendte fly er en Airbus A330.

3.9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *