Titel: Leviatan
Forfatter: Thomas E. Sniegoski
Serie: Englen #2
Genre: Fantasy
Udgivelse: 2011
Læst på: dansk
Sider: 222
Forlag: Peoples Press Jr.
ISBN13: 9788771082784
***
Aarons plejeforældre er blevet myrdet, hans lillebror bortført og han selv er hjemløs og på flugt fra magterne, en gruppe krigerengle, som vil gøre alt hvad der står i deres magt for at destruere ham og hvad han står for.
Sammen med krigerenglen Kamael, drager han ud for at finde sin lillebror. Hvor han skal hen ved han ikke, men dybt inde i sig selv, fornemmer han en kalden, og det er den vej de vælger – men denne vej er ikke helt uden farer, og Aaron befinder sig pludselig i en situation, hvor han alene kan redde dem han holder af. Vil han finde sin lillebror for enden af vejen, eller vil han tabe til mørket og give op inden kampen overhovedet er begyndt?
”Aaron skreg i chok og så sværdet falde fra sin hånd og fordufte i grottens kolde, fugtige luft, inden det overhovedet nåede at røre jorden.
Aaron kæmpede imod monstrets greb, mens flere tentakler viklede sig rundt om hans arme, hans ben og hans underkrop og kvalte hans bevægelsesfrihed. Han blev løftet op fra jorden og båret gennem luften.
Draget op imod monstrets mund.”
Citat fra Englen vol. 1 side 397
***
Denne anden bog i Fallen serien, følger ret meget samme stil som første bog. Det er på ingen måde negativt, men første bog fangede mig aldrig fuldt ud (på trods af at den blev bedre hen mod slutningen), så denne bog var også sådan lidt bob-bob.
Vi følger Aaron meget mere i denne bog, end vi gjorde i første, og heldigvis er der blevet lagt en dæmper på alle de mange kapitler, hvor man præsenteres for andre personer – eller rettere, personer som bare dør. Vi følger Aaron, hans hund, Englekrigeren Kamael, den onde Verkiel, Aarons lillebror, en gruppe væsner som arbejder for Verkiel samt selvfølgelig det onde væsen de skal kæmpe mod til sidst i bogen, så listen er som sådan lang nok – det er bare bedre fordelt i denne bog, syntes jeg, og det er langt mindre forvirrende. Desuden kan jeg ret godt lide at vi også for præsenteret en smule af historien fra det onde væsens side, for det giver historien mere dybde og gør det hele mere interessant.
Der sker generelt en smule mere i denne bog, og selve historien er langt bedre end i første bog, men derfor var der stadig perioder hvor bogen tabte mig helt – kombineret med det faktum, at der var utroligt få perioder som fuldt ud fangede min interesse, gjorde det desværre, at jeg var ret lang tid om at komme igennem denne bog.
Bøgerne er meget populære i udlandet, og har ligget adskillige uger på New York Times bestsellerliste. De har desuden solgt i rigtigt mange eksemplarer i både USA og Canada og positive anmeldelser af denne bog, kan findes i massevis. Desværre kan jeg ikke selv se hvorfor der er så mange der er så begejstrede for denne bog, men noget må den jo have, når så mange mennesker er vilde med den – jeg kan bare ikke selv se det.
Jeg har dog planer om også at læse de næste bøger i serien, for selvom disse to første ikke har fanget mig fuldt ud, er jeg stadig blevet nysgerrig efter at finde ud af hvad det hele ender med – specielt hele emnet omkring hans lillebror er jeg spændt på at se, hvordan udvikler sig.
”Stevie holdt fast, så længe han kunne, knugede sig til det sidste minde om sin bror, ven og beskytter – men det gled fra ham, stykke for stykke. Han ønskede at holde fast i det, at huske det smukke ansigt på den dreng, der havde lovet aldrig at forlade ham, men smerten … den var så umådelig. Hvad var det drengen hed? Spekulerede han, mens han krummede sig sammen inde i sig selv uden længere at kunne huske spørgsmålet, uden længere at kunne tage sig af det. Det var lige meget. Nu var der kun smerte. Han var den smerte – og smerten var ham.”
Citat fra Englen vol. 1 side 331-332
boglabyrinten.wordpress.com 
Jeg er i gang med den lige nu, men må også indrømme at den har været lidt halv kedelig. Jeg færdiggjorde del et for et par dage siden, men først i dag har jeg kunnet snøvle mig sammen til at begynde på del to..
Selvom det selvfølgelig er kedeligt at høre, at den ikke helt falder i din smag heller, er jeg nu en smule glad for at høre, at jeg ikke er den eneste som syntes den er lidt tam.
Hvad er det du har sværet ved, med bogen?
Jamen i første bog skete der for lidt. Der var en scene, men så var det jo også næsten det.
I bog to som jeg nu er næsten færdig med, der er det stort set det samme. En hel masse sider med ligegyldigt fyld, 50 sider med betydning. Gab!
Det sjoveste har klart været det med hans hund, det morede jeg mig over, men det er det.
Men min smag er også underlig. Alt det andre kan lide, kan jeg ikke. Twilight er kedelig, det samme med Nattens hus serien (gennemførte så aldrig bog 1 og har ikke læst andre..). Til gengæld er jeg vild med True Blood serien, som en masse andre kritiserer 😛
Det er sjovt, for selve universet forekommer ikke at være så bredt, og alligevel kan man som læser ikke lade vær med at komme helt tæt på, for at opleve mere. Det er da skægt?
Jeg er helt enig – egentlig minder bøgerne mig mest om noget af Dean R. Koontz mindre vellykkede bøger – f.eks. “Skygger”, hvor et monster også er ved at fortære en hel by.
God idé med en bog om måneden. Tror også jeg vil prøve på det, måske bare med 2 bøger i stedet, ellers når jeg det jo nok ikke.
Ahh, snyd! Jeg vil SÅ gerne læse Divergent og Wither… ih altså. Hehe. Født ved midnat (Ja den danske udgave af born at midnight) har jeg lige lånt i dag og den regner jeg med, at læse snart. Og det samme med Ulveskæbner af andrea cremer… 🙂
Du har jo også noget at se frem til. Jeg skal også spare sammen til at flytte hjemmefra, men det går sgu ikke så godt.
Men min sidste ordre blev lavet i maj (og ikke modtaget endnu) og nu skal jeg ikke lave flere. Jeg skal jo have råd til møbler (reoler!) og alt det man nu skal bruge.
Jeg har læste 2-4 inden for kort tid, så jeg blev lidt træt af dem og læste noget andet, og siden har jeg glemt alt om 5’eren, som står inde bag en række bøger. 😦 Må nok se at finde den frem. 😉